PureBallast
pureballast hero5 1920x480

De 11 punkter nedenfor er centrale overvejelser, der bør debatteres med enhver leverandør. Få mere detaljeret information om overvejelserne i forbindelse med valget af et behandlingssystem ved at udforske Alfa Lavals omfattende ressourcer om håndtering af ballastvand.

1. Er systemtypen godkendt af både IMO og US Coast Guard?

IMO-konventionen om Ballast Water Management (BWM), som nu er ratificeret, fungerer som den vigtigste internationale retningslinje for systemer til behandling af ballastvand. Overholdelsen af BWM-konventionen er obligatorisk.

Desuden er det vigtigt at sikre sig den relativt nye IMO typegodkendelsesattest. Evalueringen af ​​systemerne er udviklet siden BWM-konventionen blev vedtaget i 2004. Certifikater, der er udstedt af autoriserede tredjepartsmyndigheder, omfatter nu flere detaljer om testning samt oplysninger om systemets driftsbegrænsninger.

Derudover er der nu kommet en række nationale og regionale bestemmelser, især den amerikanske kystvagts (USCG) standard for udledning af ballastvand. For at kunne udlede ballastvand i de amerikanske farvande skal et fartøjs system til behandling af ballastvand være typegodkendt af USCG, eller der kan anvendes et AMS-godkendt system op til fem år frem til fartøjets overholdelsesdato (enten oprindelige eller forlængede). Hvis AMS opfylder et fartøjs driftsbehov, mens typegodkendelsen ikke gør det (f.eks. 72 timers pausetid som begrænsning), kan AMS-godkendelsen bruges (dvs. systemet kan betjenes i IMO-tilstand)

Overholdelse af USCG-lovgivningen er vigtig selv for fartøjer, der ikke er direkte påvirket af den, fordi den påvirker deres potentielle videresalgsværdi. Hvis et fartøjs system til behandling af ballastvand ikke har en USCG-godkendelse, vil det være vanskeligt at sælge det til enhver køber, der ønsker at drive forretning på dette vigtige marked.

Ved undersøgelse af både IMO- ​​og USCG-typegodkendelser er det vigtigt at gå efter certifikater, der er udstedt af en autoriseret tredjepart. Dette vil sikre større validitet og øget gennemsigtighed. (Se spørgsmål 2).

2. Har vand med naturligt forekommende organismer været anvendt til certificering?

Det er vigtigt, at enhver typegodkendelsesattest udstedes af en autoriseret tredjepart for at sikre et kontrolleret testmiljø og realistiske testbetingelser. Uden gennemsigtigheden i kraft af tredjeparter kan der opstå teknologiske genveje.

For eksempel er organismer, som lever tæt på vandoverfladen, mere modstandsdygtige over for UV-lys og behandles derfor bedst ved hjælp af UV-lamper med mellemtryk. Ved at anvende en ensartet blanding af udvalgte og dyrkede organismer kan disse vanskelige organismer simpelthen fjernes fra ligningen. I den virkelige verden er vandet dog ikke reguleret, og organismerne er både mere hårdføre og varierede.

Seriøse leverandører, som forstår de reelle konsekvenser af manglende overholdelse af kravene, vælger robust UV-teknologi, efterstræber gennemsigtighed gennem tredjepartskontrol og stiller proaktive krav til deres systemer. Naturligt vand med ikke-dyrkede organismer som polychaeter, rotifera og rejer bør anvendes, ideelt ved vanskeligheder såsom algevækster.

3. Er systemet specielt designet til brug med havvand?

Hvor overraskende det kan være har de fleste systemer til behandling af ballastvand deres rødder i drikkevandsbehandlingen på land. Deres teknologi er således blevet tilpasset til havmiljøet, snarere end udviklet til det.

I modsætning til landbaserede UV-behandlingssystemer, som anvendes efter andre rengøringsprocesser, står systemer til behandling af ballastvand over for vanskelige organismer, uregelmæssig vandkvalitet, højere temperaturer og lange perioder med stilstand med saltvand i dem. Et system , der er designet specifikt til havvand vil være bedre rustet til disse udfordringer.

4. Vil systemets nøglekomponenter kunne modstå korrosion i havvand?

Nøglekomponenterne i mange systemer til behandling af ballastvand er fremstillet af lavkvalitetsmaterialer som f.eks. 316L-stål. Selvom 316L er et almindeligt konstruktionsmateriale, er det også kendetegnet ved at korrodere, når det kommer i kontakt med havvand. En UV-behandlingsreaktor, som er fyldt med havvand gennem hele behandlingsprocessen, kan korrodere inden for fem år, hvis den er lavet af 316L – hvilket nødvendiggør en dyr udskiftning.

Hvis systemet er bygget af et materiale som 254 SMO eller AL6XN superaustenitisk rustfrit stål, som kan modstå korrosion i havvand, kan et behandlingssystems nøglekomponenter forventes at holde meget længere. UV-reaktorer af AL6-XN kan f.eks. holde op til 20 år eller mere.

5. Udnytter systemet det producerede UV-lys optimalt?

En af forudsætningerne for at gøre UV-behandlingen biologisk effektiv og energibesparende er at sikre, at alt det UV-lys, der produceres af lamperne, faktisk når de relevante organismer. Reaktorens indvendige konstruktion skal sikre en høj og jævn fordeling af UV-lyset samt høj turbulens i det vand, som passerer gennem det. Dette vil sikre, at alle organismer får en koncentreret dosis.

I farvande med ringe klarhed, hvor UV-transmissionen er lavere, kræves der endnu kraftigere foranstaltninger. Anvendelsen af ​​specialdesignede lamperør af syntetisk kvarts vil understøtte transmissionen af et bredere bølgelængdespektrum og give mere UV-lys til desinfektionsprocessen. (Se spørgsmål 6).

6. Omfatter systemet effektiv strømstyring?

Strømstyring er delvist et spørgsmål om energieffektivitet. Et system til behandling af ballastvand skal naturligvis anvende den mindste mulige mængde strøm for at sikre overholdelse af kravene.

Men strømstyring er også et spørgsmål om evnen til at udføre biologisk desinfektion. Selvom systemet skal fungere effektivt, skal det også have en betydelig mængde strøm i reserve. Dette gør det muligt opgradere effekten i de sværeste tilfælde, fx farvande med ekstremt lav UV-transmission (se spørgsmål 5).

Uden mulighed for at skrue op for effekten kan et system kompromittere fartøjets operationer i vanskelige farvande. I bedste fald kan det forsinke ballastfunktionerne på grund af væsentligt reduceret gennemløbshastighed for ballastvandet. I værste fald kan det helt forhindre adgang til disse farvande.

7. Har systemet en automatisk CIP-cyklus?

Uden nogen form for rengøring dannes der aflejringer af calciumcarbonat og metalioner på kvartsrørene på UV-lamperne i et system til behandling af ballastvand. Dette vil forringe behandlingen, da en mindre andel af UV-lyset, som frembringes af lamperne, vil kunne passere igennem.

Mekanisk aftørring er et alternativ til CIP, men aftørringer er ineffektive mod opbygningen af ​​metalioner, som skal fjernes med en væske med lav pH-værdi. De rengør heller ikke UV-sensoren i reaktoren, som måler UV-transmissionen. Hvis sensoren er snavset, kan systemet bruge mere strøm end nødvendigt eller vil være svær at styre.

Enhver form for mekanisk rengøring – herunder manuel rengøring – vil også medføre ridser på rørene. Disse vil med tiden også forringe behandlingens resultater.

Kort sagt har tests vist, at CIP har en værdifuld rolle i at opretholde den biologiske desinfektionsevne< for et system til behandling af ballastvand. I et UV-baseret system er virkningerne mærkbare efter en enkelt rengøringshandling.

Uden mulighed for at skrue op for effekten kan et system kompromittere fartøjets operationer i vanskelige farvande. I bedste fald kan det forsinke ballastfunktionerne på grund af væsentligt reduceret gennemløbshastighed for ballastvandet. I værste fald kan det helt forhindre adgang til disse farvande.

8. Omfatter systemet omfattende overvågning og tilsluttede sikkerhedsfunktioner?

Sikkerheden er afgørende ombord. Dette er en af grundene til at vælge et UV-baseret system til behandling af ballastvand, snarere end et system baseret på brug af kemikalier. Selv et UV-behandlingssystem skal dog konstrueres med sikkerheden in mente.

Overvågning af alle overordnede komponenter er obligatorisk. For eksempel skal positionen for ​​alle ventiler angives gennem feedback. Selve reaktoren skal have både temperatur- og niveausensorer (fortrinsvis i dobbeltopsætning), og der bør være en kablet afbryderfunktion i tilfælde af overophedning eller lavt vandniveau. Sidstnævnte kan forhindre alvorlig beskadigelse af udstyret i tilfælde af funktionsfejl.

9. Er systemet automatisk og let at forstå for en operatør?

Selvom antallet og kompleksiteten af ​​indbyggede systemer er stigende, er den tilgængelige tid og de generelle kompetencer hos besætningerne det ikke. Dette gør automatisk drift afgørende for ethvert system til behandling af ballastvand. En enkelt knap, der starter og stopper uden behov for manuelt indgreb under drift, er den ideelle løsning.

En grafisk brugergrænseflade i stedet for en tekstbaseret grænseflade kan give et bedre overblik, som fremmer korrekte beslutninger og korrekt brug i internationale besætninger. Af hensyn til maksimal oversigt og fleksibilitet skal styresystemet være indbygget i fartøjets integrerede skibskontrolsystem.

10. Har systemleverandøren bevist sine evner?

Som med enhver større installation er leverandørens evne til at levere til tiden afgørende for at undgå yderligere omkostninger. Installation af et system til behandling af ballastvand er en særligt kompleks opgave, især når den udføres som en eftermontering. Flere parter er ofte involveret, hvilket betyder, at leverandøren skal være i stand til at arbejde sammen med mange partnere og levere stærk projektstyring, når det er nødvendigt.

Disse egenskaber er endnu vigtigere nu, hvor BWM-konventionen er blevet ratificeret. Da alle fartøjer vil få brug for et system til behandling af ballastvand inden for få år, vil tusindvis af fartøjer konkurrere om de få ressourcer, der findes.

Mange leverandører har kun leveret en håndfuld systemer til dato og mangler dermed produktionsstyrken til at opskalere i de kommende år. Andre mangler den praktiske erfaring for at sikre en problemfri installation med de mange involverede parter. For at sikre et kompatibelt system i tide er det vigtigt at se nøje på leverandørens anlæg og erfaringsbase.

11. Bliver systemet ledsaget af et stærkt globalt serviceudbud?

Valget af et system til behandling af ballastvand har langsigtede konsekvenser, da udstyret er beregnet til at holde gennem hele fartøjets levetid. Der vil ikke kun være behov for reservedele, men også for ekspertise inden for optimering af systemet i løbet af mange års drift.

At have nem adgang til support vil gøre en positiv forskel i form af ro i sindet og omkostninger i produktets levetid. Uden denne mulighed kan på den anden side påvirke fartøjets evne til at overholde lovkrav, hvis tjenesten ikke kan arrangeres i tide. At vælge en leverandør med et globalt servicenet er afgørende, og leverandøren bør ideelt set have et veludviklet serviceudbud,  der speficikt retter sig om behandling af ballastvand.

Hvis fartøjet skal sælges på et senere tidspunkt, kan et system fra en anerkendt leverandør med verdensomspændende supportmuligheder også have en positiv indflydelse på salgsprisen og antallet af potentielle købere.