Virksomheder, der arbejder med varme- og køleapplikationer under højt tryk, har i lang tid været tvunget til at anvende laveffektive plade- og rørvarmevekslere eller helsvejsede teknologier, der kan slå revner efter gentagne cyklusser under stort pres. Men alt dette er under forandring.
Takket være sine banebrydende innovationer har Alfa Laval udviklet en ny generation af punktsvejsede varmevekslere, der leverer pålidelig og høj termisk ydelse – selv i forbindelse med de mest krævende applikationer.
Alfa Lavals fleksible punktsvejsede varmevekslere (kassetter) er også modstandsdygtige over for materialetræthed, så de kan håndtere et større antal tryk- og temperaturcyklusser end deres helsvejsede alternativer. Slutresultatet er den sikreste, mest pålidelige og mest energieffektive teknologi, der fås til varmepumpe- og køleapplikationer.
I forbindelse med de overlappende systemer, der anvendes til industrielle køleapplikationer, vil Alfa Lavals kompakte punktsvejsede varmevekslere levere endnu højere effektivitet og driftssikkerhed, når der anvendes miljøvenlige, lav-GWP-kølemidler (Global Warming Potential).
Vores næste-generations enheder kan arbejde med langt lavere ammoniaktilførsel, når der anvendes CO2 som sekundært medie, og det gennemtestede RefTight™ sealing system forhindrer krydskontaminering. Sammen med den øgede modstandsdygtighed over for materialetræthed, der kendetegner Alfa Lavals punktsvejsede varmevekslere, sørger disse egenskaber for sikker og problemfri drift i løbet af udstyrets lange levetid.
Industrielle applikationer til varmegenvinding skaber nye muligheder for at øge både bæredygtigheden og lønsomheden. Og Alfa Lavals punktsvejsede varmevekslere skaber nye muligheder, når det drejer sig om industriel varmegenvinding. Næste-generations innovationer, hvad angår højere effektivitet og driftssikkerhed, er lig med pålidelige løsninger med reducerede energiomkostninger.
Unikke egenskaber, hvad angår øget pladestyrke og termisk overførsel, gør det muligt for Alfa Lavals punktsvejsede teknologier at levere bedre termisk ydelse inden for en lang række krævende varmepumpeapplikationer. Lige fra fjernvarmeanlæg og datacentre til kemiske fabrikker og mekanisk industri – så er der ikke nogen anden løsning på markedet, der kan matche deres driftssikkerhed.
Find ud af, hvorfor den klimateknologiske virksomhed, Bort de Graaf, har valgt Alfa Lavals punktsvejsede teknologi til deres overlappende CO2-baserede systemer. Ud over at levere pålidelig beskyttelse mod lækager sikrer næste-generations funktioner, såsom CurveFlow™ markedets højeste termiske ydelse.
I mere end et årti har den hollandske kaffegigant Douwe Egberts med succes anvendt Alfa Lavals punktsvejsede teknologi til køling af instant kaffe. Og med hjælp fra energivirksomheden ENGIE og Alfa Lavals uddannede serviceeksperter var en problemfri rekonditioneringsproces alt, hvad der var brug for, for at Douwe Egberts' udstyr kunne få endnu 10-15 år med "så-godt-som-ny"-performance.
På samme måde som Alfa Lavals næste-generations pladevarmevekslere er vores punktsvejsede modeller proppet med banebrydende teknologier, der sætter nye standarder inden for termisk effektivitet, mekanisk driftsikkerhed og let vedligeholdelse.
Muliggør forbedret langtidsydelse i applikationer med høje tryk og temperaturer. Svejsningen er placeret uden på den separate ringformede pakningsrille, hvilket sikrer pålidelig tætning samt forlænget levetid for pakningen og længere serviceintervaller..
Giver fremragende fastgørelse til pladen. Det er ikke kun lettere at få pakningerne til at blive på plads, de er også lettere at montere. Det unikke design forhindrer, at pladerne snoes ved lukning, og at nye pakningssæt filtres sammen. Vedligeholdelse af varmeveksleren går hurtigere, plader og pakninger holder længere, og I sparer penge.
Optimerer mediegennemløbet, hvilket giver bedre udnyttelse af hele pladens overflade. Forbedring af gennemløbet med en mere jævn fordeling eliminerer døde zoner, hvilket giver højere termisk effektivitet og reduceret risiko for tilsmudsning. Det giver så energibesparelser, lavere vedligeholdelsesomkostninger og mindre tid med bekymring om uplanlagte stop.
Kontakt os for at få mere information, et tilbud, eller et møde.