Udvid din produktion af plantebaserede drikkevarer
Ved udvidelse af et eksisterende produktionsanlæg til plantebaserede drikke, er det vigtigt at have et langsigtet livscyklusperspektiv for investeringen for at opnå en god samlet ROI over tid. Udover CAPEX og øgede produktionsmængder, skal der også evalueres faktorer som omkostninger til vedligeholdelse og affaldshåndtering, opgraderingsmuligheder, driftsfleksibilitet, OPEX m.m.
Minimer omkostninger relateret til udstyr og proces
Med støtte fra Alfa Lavals applikationseksperter kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvordan du minimerer CAPEX ved at opgradere dit eksisterende udstyr. Et godt eksempel er muligheden for at øge kapaciteten i eksisterende Alfa Laval varmevekslere ved blot at tilføje flere plader til rammerne.
Sammen med vores partnere kan vi også rådgive dig om, hvordan du minimerer omkostningerne til tanke, rør og andet væskehåndteringsudstyr ved at bruge den mest effektive teknologi til rådighed.
Genvind mere produkt og håndter industriaffald effektivt
Med øgede produktionsmængder følger øgede mængder affald i både fast og flydende form. Kontakt os, når du begynder at planlægge din udvidelse, så vi kan rådgive dig om, hvordan du optimerer dine produktionsprocesser for minimalt spild, og anbefale måder at genvinde så meget værdi som muligt fra dine affaldsstrømme.
Drag fordel af vores kompetencer indenfor behandling af industriel spildevand. I samarbejde med din integrator kan vi levere komplette renseanlæg, der kan håndtere enhver form for spildevandsudfordring, som f.eks. proteiner, fedtstoffer og lave pH-værdier.
Lær mere om vores samlede løsninger til behandling af industrielt spildevand
Minimer OPEX
Når du fornyer dit anlæg, får du en gylden mulighed for at implementere moderne og omkostningsbesparende designs. Når gamle pumper, ventiler, styresystemer og udstyr til rensning af tanke udskiftes med moderne teknologi, resulterer det i betydelige besparelser, hvad angår vand- og energiforbrug. Det gør også rensningen meget mere effektiv, hvilket betyder, at du kan øge oppetiden og minimere kemikalieforbruget.
Ved anvendelse af fortrængningspumper som f.eks. Alfa Laval SRU eller DuraCirc, i stedet for traditionelle centrifugalpumper til overførsel af medium-viskose væsker i ekstraktions- og enzymeringsstadierne, giver det mulighed for anvendelse af mindre pumpemotorer samt energibesparelser på op til 70%.
Forudsigelig vedligeholdelse gennem planlagte serviceaftaler hjælper med at sikre optimal ydeevne over tid og lavere samlede ejeromkostninger. Vores serviceteam er klar til at støtte dig med værdifulde tillægstjenester, såsom planlagt indkøb af reservedele, fjernsupport og avancerede tekniske servicetjenester.