2019-03-11 Product News

Alfa Laval Brew 20 tilbyder nye muligheder for små bryggeripubber og mikrobryggerier

Alfa Laval lancerer den nyeste centrifuge til mikrobryggerier: Brew 20. Alfa Laval Brew 20, der er kompakt, holdbar og nem at installere, skaber muligheder for selv de mindste bryggerier, så de kan opnå både klaring af øl i høj kvalitet og større lønsomhed.

“Vi udviklede specifikt Brew 20 til at opfylde behovene for moderne bryggeripubber og mikrobryggerier baseret på, hvad vi har lært ved at arbejde tæt sammen med mikrobryggerier rundt omkring i verden i mange år”, siger Joakim Gustafsson, Global Sales Manager Brewery hos Alfa Laval. ”For disse bryggerier giver Brew 20 to klare fordele: Større produktion, der får mere ud af hver tank, samt bedre smag og aroma til øllet”.

I modsætning til filtreringsløsninger med strømmen, der ofte anvendes til klaring i mindre mikrobryggerier, er Brew 20 i stand til bedre at bortfiltrere gær, humle og andre tørstoffer uden også at fjerne flygtige humleolier og aromaer. Centrifugen gør det også muligt at forøge produktionskapaciteten med 15-20 % uden at forøge antallet af tanke, takket være hurtigere omsætning. Det kombinerede resultat betyder, at bryggerier får øl i højere kvalitet – og mere af det – fra de samme ingredienser, som de allerede bruger.

Separationsinnovation, der sparer penge

Siden den første lancering af separatorer med tallerkenstak på markedet i 1883 har Alfa Laval udviklet et ry for at vise vejen inden for nye separationsteknologier. Brew 20 indeholder mange af virksomhedens nyeste innovationer, herunder den aksial-hermetiske tætning. Denne unikke funktion minimerer markant risikoen for opsamling af opløst oxygen og begrænser det til under 10 ppb.

”Den aksial-hermetiske tætning er en stor forbedring i forhold til de hydro-hermetiske tætninger, som du finger i ældre design af ølcentrifuger”, forklarer Gustafsson. ”Hydro-hermetiske teknologier kræver CO2 og afiltet vand for at fungere korrekt, men eftersom vores aksial-hermetiske tætning ikke gør, sparer den bryggerier tid og en hel del på driftsomkostningerne”.

Svar fra separationseksperter i bryggeri

Som hjælp til mindre mikrobryggerier, der ikke kender til centrifugeteknologi med tallerkenstak, har Alfa Laval også lavet en videovejledning med svar på almindelige spørgsmål om bryggeriseparation. Nysgerrige besøgende på websiden vil finde nyttige og præcise oplysninger om emner lige fra brug af en separator til at brygge stout til installation og idriftsættelse samt tilbagebetalingstider for udstyr.

“Mange bryggerier med pubber og mikrobryggerier tror stadig, at centrifuger kun er til de rigtigt store aktører, men med moderne teknologi er det ikke længere tilfældet”, siger Gustafsson. “Vi lavede vores videovejledning for at gøre det nemmere for mindre bryggerier at få de oplysninger, de har brug for til at forstå, hvad en centrifuge vil betyde for deres bryggeri, øl og bundlinje.”

Du kan få flere oplysninger om Alfa Laval Brew 20 eller adgang til videovejledningen til mikrobryggerier ved at besøge Brew 20 siden

 

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte:

Christian Tougaard

Market Area Manager, Food & Water
Mobile: +4527778655
christian.tougaard@alfalaval.com

Adina Usiewicz

Communications Project Manager

Alfa Laval Nordic A/S

Tlf. 2844 8608
E-mail: adina.usiewicz@alfalaval.com

Brew-20 front 640-360

Relateret indhold: