Maksimer oppetiden med Alfa Lavals IoT-tjenester
Alfa Lavals IoT-tjenester muliggør fjernsupport og forebyggende vedligeholdelse af din dekantercentrifuge med henblik på sikre at pålidelig oppetid, høj ydeevne og lave serviceomkostninger. Få mere at vide om Alfa Lavals IoT-tjenester til dekantere i fødevareproduktion i afsnittene nedenfor, og kontakt os for at få en snak om den bedste kombination til dit anlæg.
ConditionAlert
Dette system til tilstandsovervågning hjælper dig med at sikre og øge oppetiden.
Fjernsupport og overvågning
Hurtigere, mere præcis fejlfinding og hurtigere returnering til service.
IoT revolutionerer fødevarebranchen
Internet of Things (IoT) er et overordnet begreb for et bredt udvalg af nye digitale teknologier, som gør det muligt for forarbejdnings- og produktionsvirksomheder at forbinde forskellige produktions- og styringssystemer med hinanden med henblik på at øge effektiviteten og værdien for kunderne. IoT er en af hjørnestenene i Industry 4.0, som er den fjerde industrielle revolution (de første tre revolutioner var indførslen af dampkraft, elektricitet og elektronik). Industry 4.0 kombinerer IoT, nye produktionsmetoder, kunstig intelligens, visuelle præsentationssystemer osv. og vil revolutionere alle typer produktions- og forarbejdningsanlæg i de kommende år. Alfa Laval tager aktivt del i denne udvikling. Med vores IoT-tjenester til anlæg i føde- og drikkevarebranchen får vores kunder nye muligheder for at øge driftens pålidelighed og ydeevne, mens serviceomkostningerne reduceres. Vi investerer kraftigt i forskning og udvikling og vil løbende udbyde nye IoT-tjenester, i takt med at teknologien udvikler sig.
Fjernsupport og overvågning
Med Alfa Lavals Fjernsupport og overvågning kan du få den hurtigste og bedste support fra Alfa Lavals serviceeksperter, når du har brug for hjælp til fejlfinding, serviceplanlægning og procesoptimering. Din dekanter er tilsluttet Alfa Lavals overvågningssystem via en beskyttet internetforbindelse, så vores medarbejdere kan få fjernadgang til tekniske data og støtte dig på bedste mulige måde.
Hurtig og korrekt hjælp
Med Fjernsupport og overvågning kan vores serviceteknikere fjernkontrollere din dekantercentrifuges tilstand med det samme, når du ringer til dem for at få support. Dette minimerer ventetiden for analyse af situationen og levering af reservedele, når din dekanter kræver reparation eller service.
Fjernadgang
Fjernsupport og overvågning giver dig derudover fjernadgang til din dekantercentrifuge gennem en grænseflade på Alfa Lavals serviceportal. På den måde bliver det lettere at analysere driftsdata og optimere funktionerne samt at sammenligne forskellige dekantere og opsætninger. Der er også mulighed for at sende alarmer via SMS og e-mail.
Fordele
- Support fra Alfa Lavals eksperter
- Hurtigere og mere præcis fejlfinding
- Hurtigere returnering til service i tilfælde af problemer
- Høj ydeevne gennem procesoptimering
- Fjernadgang til dit udstyr for at se driftsdata
ConditionAlertTM
ConditionAlertTM er et system til tilstandsovervågning, som sikrer pålidelig oppetid for din Alfa Laval-dekantercentrifuge til føde- og drikkevareproduktion.
Systemet overvåger konstant tilstanden for dekanterens centrale komponenter. Dataene sendes til analyse på en central server, og hvis der registreres unormale forhold, advarer systemet Alfa Lavals serviceteknikere, så de kan vurdere situationen og kontakte dig. På den måde kan I planlægge et serviceeftersyn, inden der opstår problemer.
Fordele
- Maksimal driftssikkerhed
- Mulighed for at optimere serviceintervaller og dermed reducere serviceomkostninger
Del af en serviceaftale
Vi tilbyder vores tilknyttede tjenester som en del af din serviceaftale. Disse skræddersyede servicepakker kan inkludere service fra vores brede udvalg og leveres mod et fast årligt gebyr. Baseret på vores prioriteringer og betingelser vil vi hjælpe dig med at finde den ideelle serviceløsning.