2019-01-10 Product News

Pressemeddelelse: Alfa Laval Nordic A/S indleder nyt strategisk samarbejde med Carsoe A/S

Alfa Laval Nordic A/S, Food & Water Division, har indgået strategisk samarbejde med Carsoe A/S, som pr. 1. december 2018 er udnævnt autoriseret servicepartner på Alfa Laval tankudstyr til føde- og drikkevareindustrien i Danmark.

Samarbejdet er indgået med det mål at give vores slutbrugere på det danske marked mulighed for at drage fordel af Carsoe A/S’s mangeårige ekspertise inden for service af tankudstyr med speciale i rørværker. Disse kompetencer vil kunne blive udnyttet af danske kunder via den lokale repræsentation.
 
- Efter mange år hvor Carsoe og Alfa Laval har arbejdet tæt sammen som partnere på tankudstyr, er vi nu glade for at kunne tage vores partnerskab til et nyt niveau. Vi ser frem til samarbejdet med Carsoe, som fremover vil agere som autoriseret service partner på vores rørværker på det danske marked, siger Jesper Holm, Division Manager for Food & Water i Alfa Laval Nordic A/S. 

-Vi har arbejdet tæt sammen i mange år, og har haft et tæt dialog og den samme forståelse for at slutkunden skal altid være i fokus, og at skånsomhed, effektivitet og service står til grund for en god kuneoplevelse, fortsætter Jesper Holm, som ser mange muligheder for fremtidig synergi i samarbejdet. 

Morten Møller (th i foto), Area Sales Manager hos Alfa Laval Nordic, har kundeansvaret for Carsoe i Danmark og Norge siger: ”Jeg ser frem til et godt samarbejde i fremtiden, og glæder mig til at vores kunderne fremover vil få endnu bedre service takket være Carsoes teknikere, som nu er blevet uddannet i Alfa Lavals produkter og standarder.” 

Bent Larsen (tv i foto), teknisk direktør i Carsoe A/S siger: ”Vi har satset mange kræfter på at blive totalleverandør inden for liquid processing, for det gør det muligt for os at udbygge vores strategiske samarbejde med Alfa Laval, mejerierne og øvrige kunder med røreværker. Sammen med Alfa Laval stiller det os stærkt i forhold til en yderligere udvidelse af samarbejdet i andre lande end Danmark.”

For flere informationer, kontakt venligst: 
Jesper Holm
Division Manager, Food & Water Division
Alfa Laval Nordic A/S
Tlf: 2844 8668
E-mail: jesper.holm@alfalaval.com

Adina Usiewicz
Communication Project Manager
Alfa Laval Nordic A/S
Tlf. 2844 8608
E-mail: adina.usiewicz@alfalaval.com 

Eller 

Bent Larsen
Teknisk direktør
Carsoe A/S
Tlf. 2224 6658
E-mail: bla@carsoe.com


Om Carsoe A/S
Carsoe har designet og produceret udstyr til fødevarefremstilling siden 1976.  I dag råder Carsoe over 12.000 kvadratmeter moderne produktionsfaciliteter i Aalborg, og har dermed  fuld kontrol gennem hele værdikæden – uanset projektets størrelse.

Mere end 300 engagerede medarbejdere bruger deres ekspertise til at udvikle enten skræddersyede løsninger eller standardprodukter til levnedsmiddelindustrien – begge med udgangspunkt i kundernes individuelle behov.

Inden for den danske mejerisektor er Carsoe mest kendt for sine rustfri tanke under brand-navnet Beritech, men det er ved at ændre sig nu. De seneste år har Carsoe også leveret komplette procesløsninger til mejerierne, og det er en strategi, der nu lanceres som et nyt forretningsområde under navnet - Carsoe Liquid Processing. På trods af Carsoes succesrige vækst holder virksomheden de stolte danske håndværkstraditioner i hævd.

Alfa Laval Carsoe 1 Lange PR

Relateret indhold: