2025-08-26 Product News
Alfa Laval og AquaGreen indgår strategisk partnerskab for at fremme vand- og affaldsløsninger
Alfa Laval i Søborg og den danske cleantechvirksomhed AquaGreen har underskrevet et forståelsespapir for at styrke samarbejdet om omdannelse af biomasse og affald til vedvarende termisk energi og biokul. Det strategiske partnerskab markerer et vigtigt skridt fremad i udviklingen af bæredygtige teknologier til vand- og affaldshåndtering.
Ved at kombinere Alfa Lavals teknologi og ekspertise inden for dekantercentrifuger, der kan separe stoffer og væsker, med AquaGreens innovative IDP-system (Integrated Drying & Pyrolysis) sigter de to virksomheder mod at levere omfattende, højeffektive løsninger til slamafvanding, CO₂-reduktion, kulstofbinding, eliminering af miljøforurenende stoffer og ressourcegenvinding. Samarbejdet kan hjælpe kommuner og industrivirksomheder med at opfylde deres miljømål og samtidig bidrage til den cirkulære økonomi.
- Dette partnerskab afspejler vores fælles engagement i innovation og bæredygtighed, siger Carl Rehncrona, President, Business Unit Decanters.
- Sammen kan vi fremskynde indførelsen af grønne teknologier, der omdanner affald til værdifulde ressourcer.
Henning Schmidt-Petersen, grundlægger og CCO, AquaGreen, tilføjer:
- Vores fælles indsats vil åbne op for nye markedsmuligheder og skabe effektive ændringer i den måde, vi håndterer og udnytter affald på.
Jesper Jarngren, Vice President, Global Sales, Business Unit Decanters hos Alfa Laval, understreger også det store potentiale, der er i samarbejdet mellem de to virksomheder.
- Vi kan reducere mikroforurenende stoffer som lægemiddelrester og PFAS, der er notorisk vanskelige at fjerne med konventionelle metoder, betydeligt. Samtidig åbner vi nye muligheder for ressourcegenvinding ved at omdanne slam til biokul og vedvarende energi, siger Jesper Jarngren.
Forståelsespapiret skitserer fælles aktiviteter, herunder markedsudvikling, teknologisk innovation, eftersalgsservice og vidensdeling, med fokus på at levere integrerede løsninger, der reducerer miljøpåvirkningen og fremmer langsigtet bæredygtighed.
Om AquaGreen
AquaGreen er en dansk ingeniørvirksomhed inden for cleantech, der støttes af forskellige investorer, herunder ATP, og som er udviklet og patenteret i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med en gennemprøvet teknologi, der er designet til at tackle ikke bare én, men tre globale udfordringer.
For det første understøtter AquaGreens pyrolysebehandling miljøbeskyttelse. Den fjerner skadelige stoffer som mikroplast, lægemidler, pesticider og PFAS, hvilket forhindrer grundvandsforurening og forebygger miljøskader og risici for folkesundheden. Derudover kan det producerede biokul bruges til spildevandsfiltrering og jordrensning, hvilket eliminerer endnu flere forurenende stoffer.
For det andet er teknologien udviklet til at bekæmpe klimakrisen. Den forhindrer affald i at frigive drivhusgasser, indfanger atmosfærisk CO₂ og lagrer det i biokul i millioner af år. Overskudsenergi, der genereres under processen, kan endda genanvendes til at erstatte fossile brændstoffer i produktionen af lokal- eller fjernvarme.
Og for det tredje spiller AquaGreen en vigtig rolle i ressourcebevarelsen ved at genanvende knappe mineraler som f.eks. fosfor. Det reducerer afhængigheden af begrænsede ressourcer og giver et alsidigt og værdifuldt jordforbedringsmiddel og gødning.
Om Alfa Laval
Evnen til at få mest muligt ud af det, vi har, er vigtigere end nogensinde. Sammen med vores kunder innoverer vi de industrier, som samfundet er afhængigt af, og skaber en varig positiv effekt. Vi er indstillet på at hjælpe milliarder af mennesker med at få den energi, de fødevarer og det rene vand, de har brug for. Og samtidig dekarboniserer vi skibsflåden, som er rygraden i den globale handel.
Vi er pionerer inden for teknologier og løsninger, der sætter vores kunder i stand til at udnytte ressourcernes sande potentiale. I takt med at vores kunders forretninger bliver stærkere, rykker målet om en virkelig bæredygtig verden tættere på. Virksomheden er forpligtet til at optimere processer, skabe ansvarlig vækst og drive fremskridt for at støtte kunderne i at nå deres forretningsmål og bæredygtighedsmål. Sammen er vi pionerer inden for positiv påvirkning.
Alfa Laval blev grundlagt for 140 år siden, har kunder i 100 lande, beskæftiger mere end 22.300 mennesker, og det årlige salg var på 66,9 milliarder SEK (5,8 milliarder EUR) i 2024. Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
Tags
Alle
Download pressemeddelelsen
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Jesper Jarngren
Vice President, Global Sales, BU Decanters
Maria Stålarm
Marketingchef, Alfa Laval Nordic