Sådan renses mikroplastik fra havet

Der kan der være op mod 50 billioner mikroplastpartikler, der flyder rundt i verdenshavene. Disse plastikfragmenter af forurening, hver mindre end 5 mm i diameter, er blevet fundet i 16 ud af 17 mærker havsalt, fire ud af fem prøver af drikkevand og 80 procent af britiske muslinger.

"Problemet med mikroplast er, at det ikke forsvinder i miljøet," siger Claudia Sick, biolog og projektleder i den danske NGO Plastic Change. "Plast tager ekstremt lang tid at nedbryde fuldstændigt - mange hundrede år eller mere - og i løbet af denne lange periode risikerer disse partikler af forskellig størrelse at forårsage skade på en række organismer."

Lille men farlig

De fleste af os støder sjældent på større stykker plastik, som indgår i den mest synlige forurening af havene – som f.eks. Great Pacific Garbage Patch, er en roterende koncentration af plastik større end staten Texas, der blev opdaget i 1985. Men vi sluger alle regelmæssigt stykker af mikroplast. Og selvom de menneskelige sundhedseffekter er ukendte, er der stigende beviser for, at de skader dyrelivet, især i havene.

"Disse små partikler blokerer eller reducerer fysisk funktionaliteten af ​​vitale organer; i en musling kan mikroplastikpartikler klæbe til deres fødefiltreringsorganer og i fisk, til gællerne eller inde i deres fordøjelsessystem," siger Sick. Det kan have en ødelæggende indvirkning på dyrelivet i havene. Det kan forhindre organismer i at fange eller fordøje mad, fremkalde stress og endda forhindre dem i at trække vejret ordentligt.

Ifølge Emmanuel Joncquez, en membranbioreaktor processpecialist hos Alfa Laval, er forskningen i dette globale problem kun lige begyndt, selvom problemet i stigende grad erkendes. FN's miljøprogram lancerede i år sit Clean Seas-projekt og opfordrede landene til at træffe forebyggende foranstaltninger, f.eks. i form af forbud mod anvendelse af mikroplast i kosmetik.

"Problemet kan være endnu værre, end vi tror, ​​fordi mikroplast er meget svært at finde og måle," siger Joncquez. Få havtrawl har forsøgt at opsamle partikler under 0,3 mm i diameter, og mellem denne diameter og 0,005 mm er der stadig ingen videnskabeligt accepteret måde at kvantificere dem på. "Når du filtrerer ned til denne størrelse, kæmper standardanalysesystemerne for at se, om det er plastik eller et andet materiale," siger Joncquez.

Hvor kommer mikroplastik fra?

Mikroplast er opdelt i "primære materialer" — mikroplast, der f.eks. bruges som eksfoliering i plejeprodukter og kosmetik, eller til luftblæsning af maling og rust - og "sekundære materialer". Det er fragmenter, der er skabt ved nedbrydning af større stykker plastik, såsom fibre fra tekstiler, bildæk og emballage.

Prisvindende pilotprojekt

Alfa Laval har samarbejdet med Plastic Change, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og EnviDan om at måle mængden af ​​mikroplast, der udledes til Danmarks Roskilde Fjord fra Bjergmarkens renseanlæg. Alfa Laval finansierede, monterede, drev og betjente et pilotanlæg med en membranbioreaktor (MBR), som kunne filtrere ned til 0,2 μm (mikrometer) – hvilket svarer til en tusindedel af diameteren på de ​​net eller filtre, der anvendes i almindelige plasttrawl. Anlægget hjalp forskningen ved at koncentrere de suspenderede stoffer i det tilbageholdte vand 50 gange, så de kunne studeres.

"Koncentrationen af ​​plast i dansk spildevand er heldigvis ikke så høj i dag, så der skal filtreres en stor mængde vand for at få en passende prøve," forklarer Sick. "Alfa Lavals MBR var til stor hjælp, da den kunne skabe et koncentrat af plastikken fra en stor mængde spildevand.

Læs mere om dette prisvindende projekt

Membranteknologi til at 'fange' mikroplast

"Det, jeg fandt mest interessant indtil videre, er, at omkring 1 % til 5 % af den mikroplast, der går gennem renseanlægget, ender i det rensede spildevand, og 80 % ender i slammet."

Mere end 50 % af den danske slam anvendes som gødning i landbruget, så den plast, der er opsamles i slammet på anlægget, returneres til landbrugsjorden, hvor den kan ændre adfærden og påvirke sundheden af vigtige jordorganismer, inden den muligvis vaskes ud i vandløb, i fjorde og i havet.

For Alfa Laval understøtter undersøgelsen tidligere undersøgelser, der viser, at MBR-processen er en effektiv måde at fjerne mikroplast. Der er endnu ikke fundet partikler af mikroplast i det spildevand, der er blevet behandlet på pilotanlægget, hvor analysen indtil nu går ned til 50 μm. "Det bekræfter, at MBR tilbageholder mere mikroplast end konventionelle teknologier," siger Joncquez.

Membranbioreaktorteknologi er i dag stadig dyrere og mere energikrævende end sedimentationstanke, hvilket begrænser dens anvendelse til hvor der er pladsbegrænsninger, specifikke outputkrav eller hvor jord er dyrt. Ifølge Joncquez begynder nordiske kommuner at tænke på MBR som en løsning på mikroplastproblemet.

Kommende regler

"Folk ved, at der måske kommer en regulering om plastik, og de begynder at lede efter løsninger." Men Joncquez mener, at det vil tage et par år for forskere at udvikle en effektiv, standardiseret måde at måle mængden af ​​mikroplast i vand.

Nogle regeringer reagerer dog allerede med reguleringer i forsyningsleddet. Eksempelvis har Storbritannien og Sverige lovet et forbud i begyndelsen af 2018 mod salg af kosmetik, der indeholder mikroperler, og lignende tiltag er set i USA, Canada og Holland. 

Men Joncquez mener, at der er lang vej igen. "Det er rigtig vigtigt at undgå, at mere plastik kommer i havet, og det burde ske," siger han. "Men som med klimaændringsregulering kan det tage 50 år." Men med en FN-resolution i december 2017, der opfordrer alle medlemmer til at "prioritere politikker", der "undgår marint affald og mikroplastik i det marine miljø", begynder udviklingen at vende.