2023-10-20 Product News

Omfattende fabriksflytning afsluttet: 85 nye medarbejdere hos Alfa Laval i Kolding

En komplet transformation af Alfa Laval i Kolding har blandt andet medført en omfattende fabriksflytning fra Eastbourne i England til Kolding. Foruden en optimeret produktion og distribution af højt specialiserede pumpeløsninger til fødevareindustrien og den farmaceutiske industri har flytningen også resulteret i ansættelsen af hele 85 nye medarbejdere til en af byens største arbejdspladser, som nu beskæftiger omkring 800 ansatte.

En af Koldings største arbejdspladser er netop blevet endnu større, efter en storstilet fabriksflytning fra England til Danmark er nået i mål. Formålet med flytningen er overordnet at optimere brugen af Alfa Lavals fysiske lokationer samt produktionen og distributionen af højt specialiserede løsninger til blandt andet fødevareindustrien og den farmaceutiske industri. I kølvandet på flytningen har Alfa Laval i Kolding ansat hele 85 nye medarbejdere, primært inden for produktion.

- Vi er meget stolte over at kunne skabe så mange arbejdspladser i Kolding i forbindelse med flytningen og dermed også fastholde og udvikle de særlige kompetencer, som blandt andet denne højt specialiserede pumpeproduktion kræver. Den helt store styrke ved Alfa Laval i Kolding er kombinationen af teknologi og kompetencer, som tilsammen sikrer den mest optimale produktion, forklarer Lars Fabricius, Head of Operations Division Food & Water.

kolding-fabriksflyning-2.jpg

Flytningen af produktionsudstyr fra Eastbourne i det sydlige England til Kolding har været i gang siden 2022, hvor medarbejdere løbende har været udstationeret i både England og Danmark i kortere og længere perioder for at lære mere om teknologien, processen og montagen i forbindelse med udstyret.

- De produktprogrammer, der er flyttet til Kolding, er målrettet fødevareindustrien og den farmaceutiske industri, som i forvejen er omdrejningspunktet for aktiviteterne hos Alfa Laval i Kolding. Det er industrier med meget høje krav til blandt andet processer, hygiejne og sporbarhed, som vi allerede lever op til, siger Lars Fabricius og fortsætter:

- Derudover er Alfa Laval i Kolding rammen om et meget stort, fuldautomatisk distributionscenter med en global forsyningskæde, hvor produkter fra leverandører og vores eget lager samles og distribueres videre til kunder i blandt andet USA, Indien, Kina og Europa. Det er en stor fordel for kunden, at de færdige produkter og løsninger kan sendes og leveres samlet.

Med flytningen og dermed en udvidelse af produktionskapaciteten og medarbejderstaben er Alfa Laval i Kolding nu arbejdsplads for omkring 800 medarbejdere og dermed en af byens største.

Færdiggørelsen af flytningen er netop blevet markeret med en intern fejring for alle involverede.

Alfa-Laval-Kolding-reception.jpg

Om Alfa Laval

Alfa Laval driver forretning inden for energi-, marine-, føde- og drikkevare- såvel som spildevandsindustrien, og vi tilbyder vores ekspertise, produkter og service til et bredt udvalg af industrier i omkring 100 lande. Vi stræber efter at optimere processer, skabe ansvarlig vækst og drive udviklingen fremad – og vi er altid parate til at gøre en ekstra indsats for at hjælpe vores kunder med at nå såvel deres forretningsmål som deres bæredygtighedsmål.

Alfa Lavals innovative teknologier gør det muligt at rense, forædle og genanvende materialer, hvilket fremmer en mere ansvarlig brug af naturressourcerne. De bidrager til at sikre bedre energieffektivitet og genvinding af overskudsvarme, bedre spildevandsbehandling og færre udledninger. På den måde skaber Alfa Laval ikke alene øget succes for vores kunder, men også for det enkelte menneske og for planeten. Og gør verden til et bedre sted, hver eneste dag. Det handler om Advancing better™.

Alfa Laval har 20.300 medarbejdere. Den årlige omsætning i 2022 var SEK 52,1 mia. (ca. EUR 4,4 mia.). Selskabet er noteret på Nasdaq OMX.

Tags

Alle
kolding-fabriksflyning-3

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Lars Fabricius

Head of Operations Division – Food & Water

Alfa Laval Kolding A/S

Mobil: +45 28 95 56 01

E-mail: lars.fabricius@alfalaval.com

 

Bjarne Søndergaard

Managing Director

Alfa Laval Kolding A/S

Mobil: +45 28 95 22 18

E-mail: bjarne.sondergaard@alfalaval.com

 

Maria Stalarm

Head of Marketing & Communication

Alfa Laval Nordic A/S

Mobil: +45 28 44 86 58

E-mail: maria.stalarm@alfalaval.com

 

Presseservice; herunder foto, tekst, kontakt mv :

Publicity, Trine Kristensen

Mobil: +45 29 80 40 21

E-mail: trine@publicity.dk

kolding fabriksflyning 4
kolding fabriksflyning 1

Relateret indhold: