2019-10-08 Product News
Alfa Laval Nordic A/S udnævner Iversen Trading ApS til autoriseret servicepartner for pumper i Danmark
Food & Water Divisionen hos Alfa Laval Nordic A/S har pr. 1. oktober 2019 udvidet samarbejdet med Iversen Trading ApS, som udover at være autoriseret forhandler på hele porteføljen af sanitære pumper til føde- og drikkevareindustrien også er blevet udnævnt til autoriseret servicepartner for Alfa Laval pumper i Danmark. Iversen Trading ApS har været autoriseret forhandler af Alfa Laval pumper siden 2017 og vil fortsat kunne tilbyde Alfa Lavals øvrige sanitære produktsortiment.
Samarbejdet er indgået med det mål at give Alfa Lavals slutbrugere på det danske marked øget service og længere oppetid, idet Iversen Trading ApS’ serviceteknikere vil kunne udføre service på alle Alfa Laval pumper direkte på kundens lokation. Udover at udføre service og levere reservedele til Alfa Laval produkter vil Iversen Trading ApS fortsat sælge og rådgive omkring pumper. Alle disse kompetencer vil kunne blive udnyttet af danske kunder via den lokale repræsentation. Systembyggere og entreprenører vil fortsat have den direkte kontakt og handel med Alfa Laval Nordic A/S.
”Med Iversen Trading som Authorized Pump Service Partner kan Alfa Laval nu tilbyde en hurtig og kompetent service på pumper i Danmark, direkte på kundens adresse”, siger Finn Kjeldgaard, Distributor Manager hos Alfa Laval Nordic A/S, Food & Water Division, og forstætter: ”Vi forventer med indgåelse af aftalen at kunne tilbyde vore kunder en udvidet service, hvor eventuelle reparationer eller serviceopgaver udføres i henhold til Alfa Laval standarder. Vi byder Iversen Trading velkommen som pumpeservicepartner og glæder os til samarbejdet.”
Direktør Jens Iversen fra Iversen Trading ApS er også meget tilfreds med udvidelsen af samarbejdet, og siger: ”Det betyder, vi ikke blot kan forhandle Alfa Lavals produkter, men at vi også er i stand til at tilbyde den fulde servicepakke til vores kunder. Jeg synes samtidig, at det er vigtigt, når vi promoverer vigtigheden af at købe originale reservedele, at vi gør det qua vores servicepartner rolle. Det er også min forventning, at med denne nye ”titel” vil vores kunder se Iversen Trading som en professionel partner, der kan tilbyde hele den sanitære Alfa Laval produktpalette.”
Om Iversen Trading ApS
Med stor vægt på teknisk vejledning har Iversen Trading ApS mere end 45 års erfaring inden for flowbehandling og flowregulering. Takket være et omfattende leverandørnetværk, fungerer Iversen Trading ApS i dag som totalleverandør indenfor flowkomponenter, og fremstår som en seriøs og kompetent samarbejdspartner, der kan bistå med sparring allerede tidligt i udviklingsprojekter.
Iversen Trading ApS har kontor i Brabrand og har i dag af 8 dedikerede medarbejdere, der med deres store erfaring kan rådgive og servicere kunderne på bedste vis.
Om Alfa Laval
Alfa Laval er en førende global leverandør af specialiserede produkter og procestekniske løsninger baseret på virksomhedens kerneteknologier inden for varmeoverførsel, separation og væskebehandling.
Selskabets udstyr, systemer og serviceydelser er dedikeret til at hjælpe kunder med optimering af deres processer. Løsningerne hjælper dem til at varme, køle, separere og transportere produkter i industrier der fremstiller føde- og drikkevarer, kemikalier, medicinalvarer, stivelser, sukker og ætanol.
Alfa Lavals produkter anvendes også på kraftværker, ombord på skibe, i olie- og gasindustrien og til spildevandsbehandling, samt til klimavenlige- og køleløsninger.
Alfa Lavals verdensomspændende organisation arbejder tæt sammen med kunder i næsten 100 lande om at fremme deres globale tilstedeværelse. Alfa Laval er noteret på Nasdaq OMX, og opnåede i 2018 en omsætning på SEK 40,67 mia. Selskabet har ca. 17.200 ansatte verden over.
I 2018 har Alfa Laval-selskaberne i Danmark haft en omsætning på 4,7 mia. kr., og har godt 1.700 ansatte, der beskæftiger sig med forskning, produktudvikling, produktion, service, administration og salg. Alfa Lavals danske kunder findes inden for biotek, lægemidler, energi, rensning, levnedsmidler og søfart.
For flere informationer, kontakt venligst:
Finn Kjeldgaard
Distributor Manager, Food & Water Division
Alfa Laval Nordic A/S
Tlf. +45 2844 8653
E-mail: finn.kjeldgaard@alfalaval.com
Adina Usiewicz
Communication Project Manager
Alfa Laval Nordic A/S
Tlf. +45 2844 8608
E-mail: adina.usiewicz@alfalaval.com
eller
Jens Iversen
Direktør
Iversen Trading A/S
Tlf. +45 8736 1361
E-mail: ji@iversen-trading.dk
Tags
AlleKontakt
Adina Usiewicz
Marketing Communication ManagerFood & Water Division, Alfa Laval Nordic A/S
Danmark