2015-01-13 Product News
Alfa Laval indleder samarbejde med IR Parts ApS
Fra d. 1. januar 2015 er IR Parts ApS blevet udnævnt til ny certificeret distributør for Alfa Lavals produkter egnet til industrikøl og -frys
Alfa Laval Nordic A/S har indgået strategisk samarbejde med IR Parts ApS, og pr. 1. januar 2015 er IR Parts certificeret distributør af Alfa Laval produkter for industrikøl på det danske marked. Aftalen omfatter rådgivning og komponentsalg.
Samarbejdet er indgået med det mål at give de danske kunder mulighed for at drage fordel af IR Parts’ ekspertise inden for industriel køl. IR Parts vil fungere som rådgivende konsulenter med special know-how omkring Alfa Lavals køl og frys produkter.
- For bedre at støtte vores kunder, ønsker vi at øge vores tilstedeværelse på det danske industrikøl marked. Vi er overbeviste om, at IR Parts’ ekspertise og erfaring vil give kunderne både bedre løsninger og bedre vejledning. IR Parts har en bred viden, hvad Alfa Laval produkter angår, og samarbejdet vil styrke Alfa Lavals position på det danske marked, siger Kristian Lernmark, Distribution Manager hos Alfa Laval Nordic.
- Vi er meget glade for Alfa Laval har valgt os som samarbejdspartnere, og vi får nu mulighed for yderligere at forstærke vores position på markedet, især fordi vi er et nyoprettet firma med store ambitioner og bred viden inden for vores felt. Med samarbejdet ønsker vi at komme tættere på kunderne, rådgive dem bedst muligt, og derved etablere os som en nøglespiller på industrikøl markedet, udtaler Niels Rasmussen, som har en fortid hos Alfa Laval Nordic i Danmark.
IR Parts tilbyder en stor del af Alfa Lavals brede og velkendte sortiment af køl og frys produkter som f.eks.:
IR Parts tilbyder en stor del af Alfa Lavals brede og velkendte sortiment af køl og frys produkter som f.eks.:
- Tørkølere
- Luftkølede pladevarmevekslere
- Semisvejsede pladevarmevekslere
- Pakningsforsynede pladevarmevekslere
- AlfaNova
- Arctigo luftkølere
Om IR Parts ApS
IR Parts blev stiftet i 2014, og er Danmarks nye kølegrossist med fokus på industrikøl. IR Parts sælger komponenter til danske kølefirmaer og systembyggere. IR Parts ApS er en uafhængig kølegrossist med stor viden og erfaring inden for industriel køling, og ønsker at tilføre mere konkurrence på markedet.
IR Parts ApS vil køre en salgsstrategi med kun én leverandør pr. produktgruppe.
IR Parts ApS er beliggende tæt ved motorvej i Roskilde.www.irparts.dk
Om Alfa Laval
Alfa Laval er en af verdens førende leverandører af specialiserede produkter og procestekniske løsninger baseret på nøgleteknologierne varmeveksling, separation og væskehåndtering.
Alfa Lavals komponenter, systemer og service hjælper slutkunder med at optimere deres processer. De anvendes til at varme, køle, separere og transportere produkter i industrier, som fremstiller levnedsmidler og læskedrikke, kemikalier, medicinalvarer, stivelse, sukker og ethanol. Alfa Lavals løsninger anvendes også på kraftværker, om bord på skibe, i maskinindustrien, i mineindustrien, til håndtering af spildevand samt til klima- og køleanlæg. Alfa Lavals verdensomspændende organisation har et tæt samarbejde med slutkunder i omkring 100 lande og hjælper dem med at være et skridt foran på deres felt.
Alfa Laval, der er noteret på Nasdaq OMX Nordic, havde i 2013 en omsætning på 29,8 mia. SEK, svarende til ca. 22,9 mia. DKK. Virksomheden har ca. 17.500 ansatte. I Danmark havde Alfa Laval i 2013 en omsætning på ca. 4,5 mia. DKK og lidt over 1.800 ansatte, der beskæftiger sig med innovation, forretningsudvikling, produktion og salg.
Tags
AlleKontakt
Kristian Lernmark
Distributionschef Alfa Laval Nordic ABKontakt
Adina Usiewicz
Marketing Communication ManagerFood & Water Division, Alfa Laval Nordic A/S
Danmark