2023-12-15 Product News

Nye strømlinede Alfa Laval Unique Mixproof CIP- og Process-ventiler imødekommer efterspørgslen på markedet

Alfa Laval præsenterer to nye hygiejneventiler, Alfa Laval Unique Mixproof CIP og Unique Mixproof Process, der udvider virksomhedens sortiment af hygiejniske dobbeltsædede ventiler for at imødekomme efterspørgslen på markedet. Med lanceringen af disse to innovative Mixproof-ventiler har producenter, der lægger vægt på produktsikkerhed, nu en omkostningseffektiv måde, hvorpå de kan forbedre produktsikkerheden og samtidig øge effektiviteten og bæredygtigheden.

Gennemprøvet ydeevne, videreudviklet til formålet

Disse to nyheder er baseret på gennemprøvet ydeevne men videreudviklet til formålet . Unique Mixproof CIP er en dobbeltsædet ventil, der sikkert og effektivt styrer strømmen af rengøringsmidler under cleaning-in-place (CIP). Unique Mixproof Process, en kompakt version af de gennemprøvede Alfa Laval dobbeltsædede ventiler, er konfigurerbar og fås i flere størrelser for at opfylde producenternes grundlæggende krav til hygiejnisk forarbejdning. De er begge i stand til at kanalisere to forskellige væsker samtidig uden risiko for krydskontaminering, hvilket giver mere oppetid og lavere samlede ejeromkostninger.

“Disse nye Unique Mixproof-ventiler giver produktsikkerhed, procesfleksibilitet, ukompliceret vedligeholdelse og muligheder for besparelser på vand og CIP-rengøringsmidler,” siger Anders M. Lyhne, Product Portfolio Manager, Alfa Laval.

Pålidelig, omkostningseffektiv produktbeskyttelse

Producenterne kan stole på Unique Mixproof CIP og Unique Mixproof Process, når det gælder omkostningseffektiv produktsikkerhed. Alfa Lavals dobbeltsædede teknologi med sædeløft holder væskerne adskilt og sikrer effektiv rengøring og komplet beskyttelse mod indtrængen af skadelige mikroorganismer. Med et fuldt afbalanceret design kan ventilerne nemt håndtere højt tryk uden risiko for trykstød. Derudover er de certificeret i henhold til FDA, 3A og andre anerkendte standarder.

Større procesfleksibilitet

Opnå større pålidelighed og fleksibilitet i opsætninger af fremstillingsprocesser med gennemprøvet ventilteknologi, der opfylder specifikke produktionskrav. I lighed med resten af Alfa Laval Unique Mixproof-sortimentet er Unique Mixproof CIP- og Unique Mixproof Process-ventilerne kompakte og modulære og tilbyder større procesfleksibilitet. Unique Mixproof CIP- og Unique Mixproof Process-ventilerne, som har et modulopbygget design og fås i typer og størrelser, der passer til forskellige applikationer, gør det nemmere for producenterne at tilpasse sig skiftende proceskrav. Når disse ventiler bruges i kombination med Alfa Laval ThinkTop-kontrolenheder, giver de endnu større procesfleksibilitet og -kontrol.

Forenklet service

Disse hygiejniske dobbeltsædede ventiler med topåbning, der er baseret på Alfa Laval Unique SSV- og Mixproof-platformere, minimerer risikoen for ikke-planlagt nedetid samt den tid og de ressourcer, der skal bruges på rutinemæssig vedligeholdelse. Gennemprøvet tætningsteknologi med defineret kompression forlænger intervallerne mellem service, mens en vedligeholdelsesfri aktuator uden nogen justerbare komponenter maksimerer oppetid og minimerer de samlede ejeromkostninger.

Større bæreygtighed

I kombination med Alfa Laval ThinkTop fjerner disse nye Unique Mixproof-ventiler unødvendigt produkttab og leverer samtidig op til 90 % besparelser på vand og CIP-rengøringsmidler. Den reducerede brug af CIP-rengøringsmidler bidrager til lavere samlede ejeromkostninger og minimerer miljøpåvirkningen inden for procesindustrien. Godt for mennesker, godt for forretningen og godt for planeten.

For at få mere at vide, besøg www.alfalaval.com/UniqueMixproof/news

 

Om Alfa Laval

Alfa Laval er aktiv på områderne Energi, Marine og Fødevarer & Vand og tilbyder ekspertise, produkter og service til et bredt udsnit af brancher i ca. 100 lande. Virksomheden er engageret i at optimere processer, skabe ansvarlig vækst og fremskridt for at støtte kunderne i at opnå deres forretnings- og bæredygtighedsmål.

Alfa Lavals innovative teknologier er målrettet mod rensning, raffinering og genbrug af materialer for at fremme mere ansvarlig brug af naturressourcer. De bidrager til forbedret energieffektivitet og varmegenvinding, bedre vandrensning og reduceret udledning. På den måde fremskynder Alfa Laval ikke blot succes for sine kunder, men også for andre mennesker og planeten som helhed. Vi skaber en bedre verden, hver dag.

Alfa Laval har 20.300 medarbejdere, Omsætningen i 2022 var på SEK 52,1 milliarder (ca. EUR 4,9 milliarder). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.

Unique Mixproof CIP and Unique Mixproof Process

Flere oplysninger kan fås ved at kontakte:

Anders M. Lyhne

Product Portfolio Manager, Valves & Automation, Alfa Laval

Phone: +45 79 32 22 00

 

Eller kontakt dit lokale Alfa Laval-salgsselskab.

Relateret indhold: